Privat-pasningsordning-sensommervej

Send mail

Privat-pasningsordning-sensommervej

Send mail

Privat pasning Silkeborg øst Resenbro/Skærbæk

Økologisk og parfumefri pasning

af dit barn 9 mdr - 3 år tæt på skov og sø

og lige ved siden af motorvejen

Privat pasning

Kære forældre til børn 0-3 år

Jeg er godkendt som privat børnepasser (det der tidligere hed privat dagplejer) under fritvalgsordningen i Silkeborg kommune. Jeg er godkendt til at passe 5 børn i mit hjem. Jeg bor på Sensommervej i Resenbro/Skærbæk.

Jeg har ikke flere ledige pladser i 2025.

I 2026 er der én ledig plads pr. 1/12.

I 2027 er der én ledig plads pr. 1/2 og 2 ledige pladser pr. 1/10.

Der kan skrives kontrakt på en plads 6 mdr. før. I er velkomne til at reservere pladsen forinden.

En plads koster 2800 kr/md (pr.1/7 2026 2900 kr/md). Det er inkl fuldkostordning. Søskenderabat 50% udbetales af kommunen. Der betales 12 måneder om året.

Til sammenligning kan nævnes, at en kommunal dagplejeplads i 2025 er 6297 kr dyrere, og en kommunal vuggestueplads (på op til 45 timer med kost) er 18.111 kr dyrere.

Hvad kan jeg tilbyde?

Privat pasning er en fordel, da I selv kan vælge lige præcis den I ønsker til at passe jeres barn.

Kemi mellem børnepasser og forældre er en vigtig forudsætning for et barns pasning.

Min pasningsordning er også en del billigere end både kommunal dagpleje og vuggestue.

Hos mig får dit barn:

- Økologisk fuldkostordning

- Et hyggeligt og hjemligt miljø (røgfrit og parfumefrit), trivsel, velvære og harmoni i dets hverdag

- Fokus på barnets sproglige, motoriske og kreative udvikling i form af musik og sang, læsning, bevægelse mm.

Udeliv prioriteres rigtig højt hos mig og vi er ude i haven, i skoven eller på tur hver dag. Ligeledes sover børnene til middag udenfor.

- Kærlig og omsorgsfuld pasning, hvor barnet er i centrum

- Masser af gode oplevelser i form af ture ud af huset med vores ladcykel eller winther børnebus, fx i skoven, til biblioteket, aqua, den kreative skole, tumlehallen mm.

Hvis det lyder som noget for jer, så ring eller skriv så vi kan aftale et møde. Jeg glæder mig til at møde jer !

Åbningstider

Pasningsordningen er åben 43 timer om ugen med flg. åbningstider:

Mandag - Torsdag

7.30-16.15

Fredag

7.30-15.30

I bestemmer selv hvordan I får barnet passet indenfor åbningstiderne, dog skal barnet møde ind senest kl. 9.00.

Der er ikke mulighed for deltidspasning og friplads.

Privat-pasningsordning-sensommervej

Sensommervej 156

8600 Silkeborg

DK

Privatpasningsensommervej@gmail.com

CVR. 31546109

Åbningstider

Mandag-torsdag: 7.30-16.15

Fredag: 7.30-15.30

Weekender/Helligdage: Lukket

Bricksite logo| MADE FOR FREE WITH

BRICKSITE